skaldyr

Rejesalat

6. maj 2011 af Pia Friis Andreassen
Lækker rejesalat med forårsløg og cherrytomater.

4 personer

Det skal du bruge:
400 g rejer (optøede og afdryppede), saften af 3 limefrugter, 1 spsk. tomatkoncentrat, ½ tsk. tørrede chiliflager, 1 tsk. oregano, 1 bdt. forårsløg, 250 g cherrytomater, 2 avocadoer, 1 dl grofthakkede korianderblade, 4 store icebergblade.

Tilbehør: 1 ciabattabrød, rapskimolie, flagesalt, hakket bredbladet persille.

Lækre lakseruller

Sådan gør du:
Rør limesaft, tomatkoncentrat, chiliflager og oregano sammen. Vend blandingen med rejerne og lad det trække i mindst ½ time i køleskabet. Rens forårsløgene og snit dem fint. Skær tomaterne i kvarter og avocadoerne i tern. Vend de tre slags grøntsager sammen med rejeblandingen og korianderbladene lige inden servering. Fordel salaten i icebergbladene.

Tilbehør: Skær brødet i skiver og rist disse i olie, til de er gyldne og sprøde. Krydr med salt og persille.

Sponsoreret indhold