Mandag d. 4. marts 2013 - af Pia Friis Andreassen
Tigerrejer med grønt og ris
Hvis du er til mad, der stammer fra det asiatiske køkken, vil du temmelig sikkert også nyde denne ret!

4 pers.
Ingredienser til tigerrejer med grønt og ris
700 g black tiger-rejer (optøet i køleskab natten over og afskallede)
1 løg
2 gulerødder
1 broccoli
½ dl sojasauce
1 spsk. honning
1-2 finthakkede fed hvidløg
1 tsk. citronsaft
2 spsk. olie
Ris:
8 dl fuldkornsris kogt efter anvisningen på pakken (gem halvdelen af de kogte ris til torsdag)
Tilbehør:
Sød chilisauce
PRØV OGSÅ: Salat med rejer og pomelo
Fremgangsmåde:
Tigerrejer:
Skær løget i strimler og gulerødderne i stave og del broccolien i små buketter (gem stokken til torsdag). Rør sojasauce, honning, hvidløg og citronsaft sammen og gem det til senere.
Varm en wok op, til den er rygende varm. Tilsæt 1 spsk. olie og steg rejerne heri ad to omgange og under omrøring, til de er knap møre (ca. 3 min.). Tag dem op af wokken. Tilsæt resten af olien og steg så grøntsagerne under konstant omrøring i 3-4 min. Hæld den sammenrørte sauce på og varm blandingen op. Vend rejerne i og varm det hele i 1 min.
Tilberedningstid:
Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 30 min.
PRØV OGSÅ: Laks i kokosmælk