and

Klassisk andesteg.

10. november 2010 af Kim Gravenhorst
Lækker opskrift på klassisk andesteg.

4 personer

Det skal du bruge til den klassiske andesteg:

1 and, ca. 3 kg,
1 l vand,
4 laurbærblade,
salt,
2 syrlige æbler,
10-15 svesker,
2 kviste timian.

Sådan gør du:
Tag indmaden ud af anden, læg hals og kråse i en bradepande, leveren kan evt. steges på en pande ved siden af. Tør anden godt af. Skær vingespidserne og halsen af og læg også dem i bradepanden. Gnid anden med salt. Skær æblerne i mindre stykker uden kernehus og kom dem i anden sammen med timian og sveskerne.

Læg anden på en rist over bradepanden og hæld vand og laurbærblade ved. Sæt anden i en 190° varm ovn og steg den i ca. 2 timer, til den er færdig. Mærk på låret, hvis kødet løsner sig let, og stegesaften er helt klar, er anden færdig. Tag anden ud og gem bouillonen til saucen. Lad anden køle lidt af, inden den skæres ud. Server æblerne og sveskerne med.

Efter andesteg har man lyst til noget sødt. Få her opskriften på vaniljekranse fra La Glace
Læs også: Flæskesteg med rosmarin

Sauce:
Det skal du bruge:
1-2 løg,
1 spsk. olie,
½ l bouillon fra
bradepanden,
½ dl andefedt,
½ dl hvedemel,
kulør.

Sådan gør du:
Skræl og del løgene i grove stykker. Brun dem i en gryde i olien. Tilsæt bouillonen med indhold fra bradepanden og bring det i kog. Når anden er skåret ud i passende stykker, dækkes de til, og skroget lægges ned i bouillonen. Kog det hele i 15 minutter og sigt det. Lad bouillonen stå et øjeblik og skum fedtet af (det lægger sig foroven). Kom ½ dl andefedt i en gryde og pisk melet i.

Spæd med skyen, til saucen er tilpas jævn. Kog den godt igennem og smag til med salt og peber og evt. lidt rødkålsvand. Tilsæt evt. lidt kulør.

Brunede kartofler i sirup:
Det skal du bruge:

700 g kartofler,
1 dl mørk sirup,
25 g smør.

Sådan gør du:
Kog og pil kartoflerne dagen før. Varm kartofl er op i en gryde med vand. Kom siruppen op på en Tefal-pande, og når den begynder at koge, hældes alt vandet fra kartoflerne, og de lægges ned i siruppen. Lad kartofl erne simre i siruppen, til de er gyldne. Hvis kartofl erne suger al siruppen, tilsættes der lidt mere. Lige inden serveringen tilsættes smørret, og det hele vendes sammen.

Denne metode er god, hvis man er utryg ved at karamellisere sukker på en pande. Man kan også bruge honning, men så skal den begynde at blive brun på panden, inden kartoflerne tilsættes.

Læs også: Traditionel flæskesteg

Rødkål:
Det skal du bruge:

1 lille rødkålshoved,
½ dl olie,
2 spsk. sukker,
4 dl Ribena,
5 laurbærblade,
½ dl eddike,
½ l vand,
1 tsk. salt, peber.

Sådan gør du:
Del rødkålen i fire dele og skær stokken væk. Snit kålen groft og brug olien til at svitse den i 5 minutter i en gryde. Drys sukker på kålen og tilsæt ribssaft, laurbærblade, eddike og vand. Kog kålen ved svag varme i ca. 15 minutter. Hvis kålen koger tør, tilsættes mere saft og vand. Når kålen er færdig, smages den til med salt og peber.

Lige inden servering kan der røres lidt varmt andefedt i.

Sponsoreret indhold