Tirsdag d. 14. december 2010 - af Pia Friis Andreassen
Letsprængt andebryst
Letsprængt andebryst og peberrodssalat.

Letsprængt andebryst og peberrodssalat
6 personer
Det skal du bruge:
3 andebryster a 300 g
2 spsk. salt
Peberrodssalat
400 g flødepeberrod (færdigkøbt)
100 g vilde ris,
Tyttebærsyltetøj
Salt og peber
Prøv også kyllingedeller
Tilbehør: Rugbrød, syltede agurker.
Sådan gør du:
Dup andebrysterne tørre og gnid dem med salt på begge sider. Lad dem trække i køleskabet i 1 døgn. Skyl dem derefter, dup dem tørre og rids skindsiden. Steg dem på skindsiden på en tør pande ved svag varme i ca. 5 min.
Vend dem og steg dem på kødsiden i ca. 10 min. Slut med at stege dem i ca. 3 min. på skindsiden. Lad kødet hvile i 5 min., inden det skæres for i skrå skiver på tværs. Servér andebrysterne lune eller kolde.
Peberrodssalat: Kog risene efter anvisningen på emballagen. Lad dem dryppe af og afkøle. Bland risene med flødepeberroden og smag til med tyttebær, salt og peber.