Sprødstegt andebryst med chili-æbler

Sprødstegt andebryst med chili-æbler
3 personer
Ingredienser
2 andebryster a ca. 300 g
Salt og peber
3 skalotteløg
3 belle de boskoop-æbler
1 spsk. honning
2 spsk. æbleeddike
1 finthakket chili
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. æblegelé
2 dl fløde 9 %
Salt og peber
Tilbehør
Kogte kartofler
Prøv også: Letsprængt andebryst
Fremgangsmåde
Rids skindsiden af andebrysterne på begge ledder og gnid den med salt og peber.
Pil løgene og skær både dem og æblerne i både. Læg begge dele i et ovnfast fad. Pisk honningen med eddike og chili og hæld det over æble-løg-blandingen. Brun andebrysterne på en pande med skindsiden nedad i 2-3 min., læg det på en rist over løgblandingen og steg det færdigt i ovnen ved 200˚ i 30 min.
Kog panden af med sennep, æblegelé og fløde. Smag saucen til med salt og peber og servér den til retten sammen med kogte kartofler.