Grillet kalkun og estragondressing

Aftensmad til Dukan Kurens fase 1, angrebsfasen
RP = Rent protein
2 personer
Ingredienser
Ca. 400 g kalkunbryst
2 tsk. five spices*
Nogle dråber olivenolie
Dressing
1 dl yoghurt naturel 0,5 %
1 hårdkogt æg
1 håndfuld estragonkviste
1 nip salt
Friskkværnet peber
PRØV OGSÅ Dukan Kurens Kylling i sursød sauce
Fremgangsmåde
Skær kødet i aflange stave på ca. 2 x 10 cm. Gnid det grundigt med krydderiet. Lad det trække i 5 min.
Fordel nogle dråber olie på en grillpande ved hjælp af et stykke køkkenrulle. Varm panden op, til den er godt varm. Grill kødet i 4-5 min. på hver side, eller til det netop er gennemstegt.
Dressing: Kør yoghurt, æg og estragonkviste til en glat masse i en foodprocessor. Smag til med et nip salt og peber.
* Five spices er et krydderi, der er sammensat af kanel, nelliker, fennikel, peber og spidskommen. De hele krydderier stødes sammen.