Torsdag d. 6. august 2009 - af Pia Friis Andreassen. Foto: Bo Lynge
Ciabattaboller med fyld
Varm bolle med kylling og feta

Det skal du bruge:
Ca. 300 g kyllingebrystfileter,
2 spsk. olivenolie,
1 tsk. oregano,
salt og peber.
Endvidere:
1 glas grøn pesto,
1 glas syltede peberfrugtstrimler (drænet),
1 ds. feta salattern,
½ bk. salatblade,
1 ps. ciabattaboller.
Sådan gør du:
Opvarm ovnen til 200°.
Dup kødet tørt. Pensl med olie blandet med oregano, salt og peber. Læg kyllingefileterne på en plade beklædt med bagepapir.
Sæt pladen midt i den varme ovn i 12-14 min., til kødet er mørt. Vendes efter 8 min.
Tag fileterne ud og øg varmen til 225°.
Flæk brødene og fordel pestoen herpå. Sæt brødene i ovnen i 5 min.
Skær kødet i tynde skiver på tværs. Fordel kød, peberfrugtstrimler, fetaost og salatblade på de lune brød.
Tilberedningstid: Ca. 45 min., heraf arbejdstid ca. 20 min.