Tirsdag d. 9. oktober 2012 - af Pia Friis Andreassen
Kylling i kokosmælk
Lækker middag, der krydres godt med karry.

4 personer
Det skal du bruge:
Ca. 600 g kyllingeinderfilet
1 spsk. olie
¼ tsk. cayennepeber
1 tsk. karry
½-1 spsk. rød karrypasta (stærk thailandsk pasta)
1 spsk. olie
400 ml kokosmælk
1 citron
Sojasovs
1 broccoli
Tilbehør:
Ca. 4 dl fuldkornsris
Prøv også: Spicy kød på salatblade
Sådan gør du:
Kylling i kokosmælk:
Vend kyllingestykkerne med olie, cayennepeber og karry. Lad det trække for en stund.
Del broccoli i buketter og stok i tynde stave. Hæld kogende vand over og lad det trække et par minutter under en tallerken. Dræn vandet fra.
Steg rød karrypasta i olien over middelvarme i ½ min. Hæld kokosmælk på og varm op. Lad det småkoge i 5 minutter under låg. Læg kødet i. Lad det simre i 5 minutter eller til kødet netop er mørt. Smag til med citron og soja. Kom broccoli ved.
Kog ris efter anvisning på emballagen.
Servér straks.
Tilberedningstid:
Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 20 min.
Prøv også: Chili con kødboller