Onsdag d. 30. januar 2013 - af Pia Friis Andreassen
Kylling i Riesling
Lækker middag med masser af smag. Kyllingen skal i vinmarinade dagen før servering

4 pers.
Ingredienser til kylling i Riesling:
Påbegyndes dagen før brug
800 g kyllingeinderfilet
1 flaske Riesling (hvidvin)
1 laurbærblad, 8 peberkorn
1 bdt. porrer, 250 g champignoner
150 g bacon i tern
2 spsk. olie
1 dl fløde, salt og peber
1/3 potte dild
Tilbehør:
Ca. 300 g tørret fuldkornspasta kogt efter anvisningen på pakken
1/3 potte dild
PRØV OGSÅ: Kyllingesalat
Fremgangsmåde:
Dag 1:
Afpuds kyllingestykkerne. Hæld vin over dem og tilsæt laurbærblad og peberkorn. Lad kødet marinere i køleskabet til næste dag.
Dag 2:
Rens porrerne og skær dem i strimler. Rens champignonerne og skær dem i skiver. Steg baconen i olien i 2-3 min. i en gryde. Steg porrerne med i 1-2 min. Tilsæt champignonerne og vend det hele rundt. Hæld vinmarinaden fra kyllingestykkerne på og varm det hele op. Lad det småsnurre under låg i 10 min. Kom kyllingekødet i gryden. Lad det småsnurre i yderligere 10 min., eller til kødet netop er mørt. Rør fløden i og smag til med salt og peber. Vend klippet dild i retten og i den afdryppede pasta.
Tilberedningstid:
Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 30 min.
PRØV OGSÅ: Kylling med ovnstegte rodfrugter