Tirsdag d. 20. marts 2012 - af Opskrift: Kim Gravenhorst Foto: Jacob Ljørring
Kyllingesalat med asparges og stegt kernebrød
Dejlig salat med kylling, asparges og kernebrød

Det skal du bruge :
300 g tilberedt kyllingekød
uden skind og ben
8 grønne asparges
1 snittet rødløg
8 store revne radiser
100 g friséesalat
2 spsk. sød chilisauce
2 spsk. olivenolie
Dressing :
1 dl yoghurt
½ dl mayonnaise
1 spsk. mangochutney
1 tsk. karry
Salt og peber
Stegt kernebrød
12 skiver kernebrød
50 g smør og ½ dl olie
Pynt :
8 skiver sprødstegt bacon
Kyllingesalat:
Riv kyllingekødet i mindre stykker.
Skær det nederste seje stykke af aspargesene og kassér det. Skær hovederne af aspargesene af i 3
cm's længde og blanchér dem i kogende vand med salt. Snit resten af aspargesene fint og bland dem derefter med aspargeshovederne,
kyllingekødet, løget, radiserne og den plukkede friséesalat.
Vend det hele med chilisauce og olivenolie.
Dressing:
Rør yoghurten med mayonnaise, chutney, karry, salt og peber.
Stegt kernebrød:
Udstik kernebrødet til runde skiver og steg dem sprøde i smør og olie. Læg dem på fedtsugende papir.
Anret kyllingesalaten lagvis med stegte skiver brød, dressing og bacon.