Tirsdag d. 10. juli 2012 - af Pia Friis Andreassen
Sød og krydret kylling med stegte kartofler
Kylling med masser af smag

4 personer
Det skal du bruge:
4-6 kyllingefileter
2 spsk. brun farin
¾ spsk. paprika
1 tsk. salt, ½ tsk. cayennepeber
Lidt olie
Stegte kartofler:
1-1½ kg mellemstore kartofler
2 spsk. olie
Salt
Tilbehør:
½ portion ærtepuré - Se opskriften her
Sådan gør du:
Tænd grillen. Tag ærtepuréen ud af køleskabet, så den bliver tempereret. Opvarm ovnen til 210°.
Stegte kartofler:
Skrub kartoflerne rene, skær dem i grove både, dup dem tørre og vend dem med olie på en plade med bagepapir. Steg dem midt i den varme ovn i ca. 25 min. Vend dem undervejs og krydr med salt mod slutningen.
Kyllingefileter:
Afpuds kyllingefileterne. Bland farin, paprika, salt og cayennepeber. Gnid blandingen grundigt ind i kyllingefileterne. Pensl grillristen med lidt olie og grill fileterne i ca. 5 min. på hver side, eller til kødsaften er klar. Lad dem trække i et par minutter.
Tilberedningstid:
Ca. 45 min., heraf arbejdstid ca. 20 min.