Tirsdag d. 21. februar 2012 - af Pia Friis Andreassen
Sprøde hotwings
Lækre, sprøde hotwings og råstegte kartofler.

4 personer
Det skal du bruge:
15-20 kyllingevinger (hotwings, optøede), 75 g blødt smør, ½ spsk. dijonsennep, ½ tsk. cayennepeber, 3/4 dl rasp, 1 dl revet parmesanost, salt, peber.
Kartofler: Ca. 1 kg kartofler, 3-4 spsk. olie, 1 tsk. sød paprika, salt.
Tilbehør: Dampet broccoli.
Prøv også: Lasagne med laks og rejer
Sådan gør du:
Rør smør, sennep og cayennepeber sammen. Rør i en anden skål rasp og parmesanost sammen. Smag til med salt og peber. Læg kyllingevingerne i et ovnfast fad, så de ikke rører hinanden. Fordel smørblandingen herover og drys dernæst med raspblandingen. Sæt fadet på næstnederste rille i en 225° varm ovn i ca. 20 min.
Kartofler: Skræl kartoflerne og skær dem i både. Dup dem tørre og steg dem i olie over middelstærk varme, til de er møre og sprøde. Krydr med paprika og salt mod slutningen.