Mandag d. 6. august 2012 - af Pia Friis Andreassen
Wokkylling med grønt
Lækker wokkret med kylling og grønt

4 personer
Det skal du bruge:
750 g kyllingeinderfilet
1 løg
1 broccoli
2 spsk. olie
2-4 fed hvidløg i skiver
½ tsk. tørrede chiliflager
1 spsk. sojasauce
4 spsk. flydende honning
Saften af 2 citroner
Tilbehør:
Ca. 4 dl ris (gerne fuldkornsris)
Sojasauce
Prøv også: Oksekød i wok
Sådan gør du:
Ris:
Kog risene efter anvisningen på emballagen.
Wokkylling:
Dup kødet tørt. Skær løget i strimler. Del broccolien i små buketter og skær stokken i tynde skiver. Opvarm en stor wok, til den er rygende varm. Tilsæt 1 spsk. olie. Rist kødet heri ad 2 omgange i ca. 2 min. på hver side. Tag det op af wokken. Tilsæt resten af olien og steg løg og broccoli heri under omrøring i 3 min. Tilsæt hvidløg og chili og steg det i yderligere 1 min. Hæld sojasauce, honning og citronsaft på og læg kødet tilbage i wokken. Damp det hele under låg i 1-2 min.
Tilberedningstid:
Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 25 min.
Prøv også: Asiatisk kødsauce og salat