Kage og dessert

Bærtærte med mandelmel

11. juli 2013 af Opskrifter og foto: Fra bøgerne DET SØDE KØKKEN
Skøn tærte med masser af blandede bær

Opskrift på bærtærte med mandelmel

Tid: 20 minutter.
Hviletid til dejen: 1 time.
Bagetid: 20-25 minutter.
Antal: 8-10 tærtestykker.

Mørdej:

500 g hvedemel
4 spsk. sukker
150 g smør
100 g mandelmel
3 spsk. koldt vand

En tærteform
Tørrede bønner

Tærtefyld:

50 g smør
50 g sukker
50 g mandelmel
1 æg
500 g blandede bær, fx jordbær, brombær, hindbær, blåbær, ribs og solbær

Tilbehør:

Flødeskum eller vaniljeis

PRØV OGSÅ: Dessertpizzaer med blandede bær

Fremgangsmåde til bærtærte

Mørdej: Tænd ovnen på 200°. Rør mel, sukker, smør og mandelmel sammen i en foodprocessor. Tilsæt koldt vand for at samle dejen. Sæt dejen på køl i 1 time. Rul derpå dejen ud på et meldrysset bord, og læg den udrullede dej i en smurt tærteform.

Dæk dejen med bagepapir, også op ad siderne, fyld tørrede bønner ovenpå, så dejen ikke trækker sig sammen, og bag bunden i ovnen i 10-15 minutter, til den er gylden. Lad bunden afkøle på en rist.

Tærtefyld: Skru ovnen ned til 180°. Rør smør, sukker og mandelmel sammen med ægget. Fordel de blandede bær oven på den bagte tærtebund og fordel mandelmeldejen over bærrene. Bag tærten i ovnen i 10 minutter og lad den afkøle på en bagerist. (Bærrene bliver bløde og begynder at safte lidt efter en hurtig tur i ovnen). Servér tærten med koldt flødeskum eller en god vaniljeis.

PRØV OGSÅ: Tærte med sommerbær

Sponsoreret indhold