Kage og dessert
Banana a la 'split'
21. maj 2010 af Lone Viggers
Lækker dessert med god samvittighed

(4 portioner)
Det skal du bruge
6 store bananer
3 spsk. hasselnøddeflager
40 g mørk chokolade
¾ dl minimælk
100 g vaniljeis
Varigt vægttab med Slankeklubben - klik her!
Energi pr. portion
- 260 kcal /1100 kJ
- Protein: 7 % (5 g)
- Kulhydrat: 64 % (42 g)
- Fedt: 29 % (9 g)
- Frugt pr. person 150 g
- Hvis du vil tabe dig, kan du spise en halv portion som mellemmåltid
Sådan gør du
1. Brun nødderne på en tør pande. Ryst ofte panden, så de ikke brænder. Lad dem køle af på en tallerken.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
2. Hak chokoladen groft. Opvarm mælken i en lille gryde, til den er lige ved at koge. Træk gryden væk fra blusset og pisk chokoladen i, til den er helt smeltet.
3. Skræl bananerne, skær dem i 3 cm tykke skiver og fordel dem i 4 skåle eller glasasietter. Fordel isen på de fire portioner. Dryp med chokoladesauce og drys med nødderne. Servér med det samme.