Kage og dessert

Blåbærkage med citron

15. juli 2014 af Lone Landmand / Foto: Søren Kvist
Lone Landmands lækre blåbærkage med citron og vanilje er kagen til enhver lejlighed. Servér den på brunchbordet, til eftermiddagskaffen eller som dessert efter din sommermiddag. Kagen er også nem at pakke i madkurven til skovturen.

Lone Landmands blåbærkage med citron

Lone Landmand deler hver
uge ud af sine lækre opskrifter
fra Lones Landkøkken i
Ude og Hjemme.

[email protected]

Hver uge får du lækre opskrifter fra Lone Landmand i Ude og Hjemme.

8-10 stykker

Ingredienser

150 g mel
½ tsk. bagepulver
½ tsk. natron
125 g smør
200 g sukker
1 tsk. vaniljeekstrakt eller
vaniljesukker
Fintrevet skal af
1 økologisk citron
1 stort æg
1½ dl kærnemælk
250 g friske blåbær
1½ spsk. perlesukker til drys

PRØV OGSÅ: Lone Landmands skærekage med appelsin

Fremgangsmåde

Smør en springform (20 cm i diameter) grundigt. Tænd din ovn på 200° (ikke varmluft).
Bland mel, bagepulver og natron.
Pisk smør, sukker, vaniljeekstrakt og citronskal lyst og luftigt. Tilsæt ægget og pisk det grundigt ind i massen. Hæld skiftevis melblanding og kærnemælk i dejen ad et par omgange, mens du pisker videre. Vend til sidst blåbær i dejen og hæld den derpå i din bageform. Drys med perlesukker og sæt kagen i ovnen i
25-30 min. Tjek med en spids genstand, om kagen er bagt. Hænger der dej ved, skal kagen bages lidt længere.
Kagen er dejligt fugtig og kan sagtens spises, som den er, men en kold skefuld flødeskum eller en god kugle vaniljeis er absolut også velvalgte ledsagere.

Sponsoreret indhold