Chokolademarengs

Ingredienser
Ca. 7 stk.
120 g æggehvider
(cirka svarende til
hviderne fra 4 store æg)
225 g rørsukker
2½ spsk. kakao
Fremgangsmåde
Bemærk! Du får det bedste resultat ved at afveje både æggehvider og sukker - marengs handler om præcision.
Tænd ovnen på 150° (ikke varmluft).
Læg to bageplader oven på hinanden og et stykke bagepapir øverst.
Hæld æggehvider og sukker i en skål, der kan tåle opvarmning, og sæt den over et vandbad. Rør, til sukkeret er helt opløst, og hæld derpå sukkermassen over i en røreskål - evt. den til køkkenmaskinen. Pisk ved høj hastighed, til marengsmassen er blank og meget fast.
Vend kakao i med en dejskraber, det behøver ikke være grundigt, der må gerne være streger og striber i massen af kakaoen.
Afsæt massen i 7 store, flade toppe på bagepapiret og sæt pladerne i ovnen. Skru samtidig temperaturen ned til 120°.
Bag marengsene i ca. 1 time, hold ovnlågen lukket hele tiden og lad den forblive lukket, til ovnen er kølet helt ned.
Tag dine fine chokolademarengs ud og nyd dem til en kop kaffe eller te. Kan du ikke spise alle på én gang, kan resten med fordel gemmes i en frysepose, der lukkes lufttæt til