Kage og dessert

Gammeldags æblekage

1. december 2012 af Lone Landmand
En himmerigsmundfuld af en dessert - gammeldags æblekage

På denne tid af året kommer den klassiske gammeldags æblekage rigtig til sin ret. Nedfaldsæbler er fantastiske til grød.

Når først et æble selv har valgt at slippe sit træ, er det virkelig modent og så fyldt med smag og sødme, som det kan blive.

Grød af sådanne æbler bliver sammen med den sprøde rasp og blødt pisket flødeskum til en himmerigsmundfuld af gammeldags æblekage.

Skulle du have et glas ribsgelé eller syltede hyben stående, er små røde klatter i flødeskummet kronen på værket.

Populære kageopskrifter og bagegrej

Opskrift på lækker hjemmelavet
Strawberry CheesecakG

Ingredienser

Gammeldags æblekage: Æblegrød
(gammeldags æblekage til 4 personer)

10 velduftende æbler
1 vaniljestang
150-200 g rørsukker
Lidt vand

Gammeldags æblekage - Sprødstegt rasp:

150 g hvederasp
75 g sukker
2 tsk. vaniljeekstrakt eller vaniljesukker
25 g smør

Gammeldags æblekage: Flødeskum

3½ dl piskefløde pisket til blødt skum

Fremgangsmåde

Gammeldags æblekage: Æblegrød

Hæld koldt vand i bunden af en gryde - kun nogle få millimeter vand.

Skræl æblerne, del dem i kvarter og fjern kernehusene.

Skær derefter æblerne i små tern, læg dem i gryden sammen med den flækkede vaniljestang, læg låg på og bring grydens indhold i kog.

Skru ned for varmen, rør af og til og lad æblerne koge i stykker. Kogetiden afhænger af den æblesort, du har valgt.

Så er æblerne klar til sukker. Kommer det i for tidligt, vil de ikke koge ud. Hæld sukkeret i lidt ad gangen og smag til. Mængden afhænger også af den valgte æblesort.

Lad grøden køle af.

Gammeldags æblekage: Sprødstegt rasp

Bland rasp, sukker og vanilje.

Smelt smørret på en pande ved middelstærk varme og rist raspblandingen under stadig omrøring. Bliv ved, til raspen langsomt skifter til en mørkere karamelfarve og bliver sprød.

Lad raspen køle af.

Gammeldags æblekage: Servering

Læg den afkølede æblegrød i bunden af en smuk skål, bred raspen ud over grøden og læg flødeskum over til sidst.

Pynt eventuelt din gammeldags æblekage med ribsgelé eller hyben og servér straks, så raspen ikke bliver blød.

Er du lige så vild med kage som os? Så vær med i fællesskabet på Facebook, hvor næsten 30.000 kageentusiaster deler ud af gode tips og opskrifter.
Klik på billedet eller "synes godt om" lige
HER

Her er årets top 10 kageopskrifter

Vi har samlet de mest populære kageopskrifter i 2012, og samlet dem i et galleri nedenfor. God bagelyst!

Sponsoreret indhold