Kage og dessert
Halloween-muffins
31. oktober 2016 af Helle Brønnum Carlsen. Foto: Martin Tanggaard.
Her får du en lækker og nem opskrift på sjove halloween-muffins, der er krydret med ingefær og toppet med en kanelkrydret frosting og små marcipan-græskar.

12 personer
Muffins
225 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
225 g sukker
1 tsk. stødt ingefær
150 g solsikkeolie
1½ dl cremefraiche 18 %
2 store æg
125 g græskarkød
75 g hakkede valnødder
Frosting
25 g blødt smør
200 g flødeost
75 g flormelis
Lidt stødt kanel
15 dråber vaniljeekstrakt
Pynt
250 g marcipan
Orange konfektfarve
Lidt sort glasurfarve, gerne i tube
Fremgangsmåde
Muffins:
Bland mel, bagepulver, sukker og ingefær i én skål og olie, cremefraiche og æg i en anden.
Bland de våde og tørre ingredienser med hinanden, og tilsæt derpå græskarkød, der er revet groft på rivejernet, og de hakkede nødder.
Kom dejen i muffinforme, og bag kagerne ved 200° i 15-20 min.
Frosting:
Pisk smør, ost, flormelis, kanel og vaniljeekstrakt sammen, og smør det på de afkølede muffins.
Pynt:
Farv marcipanen orange, og form den til små kugler på størrelse med en valnød.
Lav linjer og stilk i kuglerne, som var det græskar, og tegn mønstre på til græskarmænd med glasurfarve.

Læs også