Kage og dessert
Hvide fyldte abrikoser
13. december 2016 Anne Kristensen
I det nye Ude og Hjemme, som er på gaden onsdag d. 14. december, får du en masse opskrifter på det lækreste julekonfekt. Her kan du smugkigge i opskriften på himmelske abrikoser med fyld og chokoladeovertræk!

Hvide fyldte abrikoser
20 stk.
Ingredienser:
22 tørrede abrikoser
75 g chokolade-spread (hasselnød) eller almindelig nougat
100 g hvid chokolade
Sølvstøv
(Se fremgangsmåde under banneret...)
Fremgangsmåde:
Åbn 20 abrikoser i den ene side med en lille kniv eller en teske. Fyld dem med chokolade- spread eller nougat og luk dem sammen. Smelt den hvide chokolade over vandbad og dyp abrikoserne i chokoladen. Skær de sidste abrikoser i tynde skiver og brug dem som pynt sammen med lidt sølvstøv eller dekorationsglimmer.
TIP! Chokolade-spread fås i tre varianter: Med peanut, pecan- eller hasselnød. Den smørebare creme er nem at arbejde med og er også lækker på en bolle.
Få flere opskrifter på lækkert julekonfekt i Ude og Hjemme nr. 50, der udkommer d. 14 december 2016.
Her er flere julede opskrifter - med kanel:
16 opskrifter med kanel
