Kage og dessert

Ingefærsmåkager

25. maj 2013 af Lone Landmand/Foto: Søren Kvist
Kagerne er ikke besværlige. Du kan nemt og hurtigt røre dejen i en køkkenmaskine, og det tager ikke lang tid, før dit køkken dufter af nybagte krydrede småkager.Giv dem som gave i et smukt glas med sløjfe om eller nyd dem selv.

Ingredienser til ingefærsmåkager

(Ca. 50 stk.)

250 g mel
2 tsk. stødt ingefær
1 tsk. kanel
½ tsk. stødte nelliker
½ tsk. natron
100 g smør
10 g gær
250 g rørsukker
2 tsk. fløde
1 stort æg

PRØV OGSÅ: Valnøddekager

Fremgangsmåde til ingefærsmåkager

Beklæd dine bageplader med bagepapir og sæt ovnen på 175° almindelig varme.

Bland mel, ingefær, kanel, nelliker og natron i en røreskål. Smuldr smør og gær ind i melblandingen. Tilsæt rørsukker, fløde og æg og rør dejen, til den akkurat samler sig.

Tril dejen til kugler, ca. 2½ cm i diameter.

Sæt kuglerne med god indbyrdes afstand på bagepladerne og bag kagerne (én plade ad gangen) i 12-14 min. afhængigt af din ovn. Småkagerne skal begynde at brune lidt, for at de kan blive sprøde senere.

Lad småkagerne stå i nogle minutter på pladerne, efter at de er taget ud af ovnen. Så snart de er stivnet, kan du flytte dem over på en rist til afkøling.

Når ingefærkagerne er kølet helt af, kan de lægges i en lufttæt kagedåse og gemmes et sikkert sted.

PRØV OGSÅ: Cookies

Sponsoreret indhold