Opskrift på popcakes

Ingredienser til popcakes
Popcakes:
(30 stk.)
600 g kagerester
300 g smørcreme
2 tsk. romessens eller ufortyndet saft
30 popcake-pinde
Pynt til popcakes:
400 g hvid chokolade eller Candy melts, der fås i specialforretninger
50 g mælkechokolade evt. lidt kakaosmør, der fås i specialforretninger
PRØV OGSÅ: Nanas citronkage med blåbærcreme

Nanas kageri
I bogen " Nanas kageri" har vinderen af Den store bagedyst Nana Frolov Christensen samlet sine bedste opskrifter. Her er både kager i lag, cupcakes, macarons, popcakes og andre små kager, sunde kager og tærter.
Nana viser også, hvordan man kan bruge forskellige teknikker til at pynte sine kager.
"Nanas kageri" af Nana Frolov Christensen, Lindhardt & Ringhof, 152 sider, vejl.pris 249,95 kr. Du kan købe bogen her >>
Sådan laver du popcakes
Popcakes: Smuldr kage-resterne og kom dem i røremaskinen sammen med smørcremen og romessensen. Rør blandingen sammen til en ensartet masse.
Tril massen til 30 kugler, dæk dem til med plastfilm og læg dem på køl i mindst 1 time.
Smelt lidt af den hvide chokolade, du skal bruge til pynt. Dyp den øverste centimeter af kagepindene i chokoladen, og sæt kuglerne på pindene.
Læg kuglerne på pind tilbage på køl et kvarters tid.
Pynt: Smelt Candy Melts, eller temperer den hvide chokolade. Hvis chokoladen føles for tyk, kan du tilsætte lidt ekstra kakaosmør.
Dyp hver af dine popcakes i chokoladen.
Stil de overtrukne popcakes oprejst i høje krus, indtil chokoladen er stivnet.
Smelt mælkechokoladen, og kom den i en sprøjtepose med en lille rund tylle.
Dekorer de stivnede popcakes med mælkechokoladen.
Så er dine popcakes klar til spisning.
Tip: Tilsæt lidt mandel- eller pebermynteessens, hvis det passer bedre til kagens smag.
Candy Melts
Forhandlerservice
Bagetid - netbutik - bagetid.dk
Specialkøbmanden - Butikker over hele landet www.specialkøbmanden.dk
Din Kage - Kun postordresalg www.dinkage.dk
Helsemin - Landsdækkende kæde www.helsemin.dk
Kagekompagniet - Rungstedvej 74, 2960 Rungsted www.kagekompagniet.dk
Nana har brugt Candy Melts til pynt af sine popcakes. De fås i specialforretninger (se forhandlerservice) og er en form for chokolade-knapper uden chokolade. De indeholder ikke kakaosmør, og derfor er der ikke problemer med, at chokoladen bliver grå, når den stivner.
Candy Melts fås i mange forskellige farver. Til de lyserøde popcakes har Nana smeltet et par røde knapper sammen med et par hvide.
PRØV OGSÅ: Fruitilicious cupcakes fra Den store bagedyst
Kom godt i gang med dine popcakes

Fine pinde til dine popcakes. Set til 39,95 kr. for 20 stk.

Candy Melts fåes i mange forskellige farver. Set til 44,95 kr. for 335 gram.

Smart form til dine popcakes, der giver dig mulighed for at lave op til 20 kager ad gangen.

Pak dine popcakes fint ind og forær dem væk, som en sød værtindegave. 12 stk. popcakeposer med bånd, set til 39,95 kr.
Er du lige så vild med kage som os? Så vær med i fællesskabet på Facebook, hvor næsten 30.000 kageentusiaster deler ud af gode tips og opskrifter.
Klik på billedet eller "synes godt om" lige HER

Her er årets top 10 kageopskrifter
Vi har samlet de mest populære kageopskrifter i 2012, og samlet dem i et galleri nedenfor. God bagelyst!