Kage og dessert

Pirogger med rabarber, marcipan og hvid chokolade

16. juli 2013 af Helle Høgild Nielsen, www.madsymfonien dk/Foto: Mikael Rasmussen
Vi er vilde med den friske og syrlige smag af rabarber - specielt når den ikke camoufleres i store mængder af sukker. Piroggerne har den helt rigtige balance smagsmæssigt og giver rabarberen den opmærksomhed, den fortjener. Marcipanen bidrager med lidt sødme, mens den hvide chokolade giver fedme og fylde som modspil til syren fra rabarberen.

Ingredienser til pirogger med rabarber, marcipan og hvid chokolade

(ca. 6 stk.)

Mørdej:

50 g smør
100 g mel
25 g flormelis
Korn fra en vaniljestang
Halvt sammenpisket æg

Rabarberfyld:

200 g rabarber
½ spsk. vand
3 spsk. sukker
Korn fra halv vaniljestang

Fyld:

60 g marcipan
60 g hvid chokolade

PRØV OGSÅ: Helles rabarber-hindbæriskager

Fremgangsmåde til til pirogger med rabarber, marcipan og hvid chokolade

Passion for søde sager

Helle Høgild Nielsens store passion er at bage kager, lave desserter og andre skønne lækkerier. Helle står bag bloggen www.madsymfonien.dk, hvor hun deler ud af sine egne opskrifter.
Helle har en bachelor i sprog og kommunikation.

Flæk en vaniljestang på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv. Kom alle ingredienserne til mørdejen i en skål og ælt til en ensartet masse. Lad dejen hvile i køleskab i ca. 1 time.

Skyl rabarber, og skær dem i små stykker. Kom frugtstykkerne i en gryde sammen med vand, sukker og korn fra en halv vaniljestang. Lad det koge ved svag varme i ca. 10 minutter eller indtil dine rabarber er møre. Hæld massen gennem en si, sådan at frugtsaften bliver sorteret fra. Lad rabarberfyldet afkøle.

Rul dejen ud til en stor cirkel (ca. 0,5 cm i tykkelsen). Udstik cirkler med en udstiksform på 10 cm i diameter. Pensl kanten på piroggerne med sammenpisket æg. Fordel marcipan, hvid chokolade og frugtfyld på halvdelen af dejcirklerne. Fold dejen over, og luk kanterne eventuelt ved hjælp af en gaffel. Læg piroggerne på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag kagerne ved 200°C i 15-18 minutter på den midterste rille i ovnen, til de er let gyldne. Pynt de lune kager med flormelis, og server dem straks med creme fraiche, en kugle vaniljeis eller spis dem natural - de er svære at holde fingrene væk fra!

PRØV OGSÅ: Helles små karameltærter med pistacienødder

Er du lige så vild med kage som os? Så vær med i fællesskabet på Facebook, hvor næsten 30.000 kageentusiaster deler ud af gode tips og opskrifter.
Klik på billedet eller "synes godt om" lige
HER

Sponsoreret indhold