Kage og dessert

Rabarbertærte med marcipan

25. juni 2013 af Opskrifter og foto: Fra bøgerne DET SØDE KØKKEN
Rabarbertærte er en rigtig sommerlig tærte. Brug rabarberne fra haven til at lave en skøn rabarbertærte

Opskrift på rabarbertærte med marcipan

Tid: 25 minutter.
Hviletid til dejen: 30 minutter.
Bagetid: 20 minutter.
Antal: 6-8 tærtestykker.

Mørdej:

175 g hvedemel
85 g smør
1 spsk. vand

Fyld:

600 g rabarber
100 g marcipan
60 g rørsukker

Drys:

Perlesukker

PRØV OGSÅ: Jordbærtærte med mascarponecreme

På femina.dk kan du finde endnu en dejlig opskrift på rabarbertærte med marcipan

Prøv også familiejournal.dk's bud på en lækker rabarbertærte

Fremgangsmåde til rabarbertærte

Mørdej: Hæld melet i en røreskål. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet med fingrene. Tilsæt vand og saml massen til en sammenhængende dej uden at ælte mere end højst nødvendigt. Lad dejen hvile i 30 minutter på køl.
Tænd ovnen på 200°.

Fyld: Rens rabarberne og skær dem i 3 cm store stykker. Riv marcipanen groft. Bland rabarber, marcipan og sukker i en skål.

Tærte: Rul med en kagerulle dejen ud til en stor cirkel på et meldrysset bord. Flyt forsigtigt dejcirklen over på en bageplade beklædt med bagepapir. Læg rabarberfyldet på midten af dejcirklen og fold kanterne op omkring fyldet. Drys med perlesukker og bag din rabarbertærte i ovnen i ca. 20 minutter, til bunden er gennembagt.
Servér gerne din rabarbertærte lun med en skefuld cremefraiche eller flødeskum til.

Tip: I stedet for at bage én stor rabarbertærte kan du rulle dejen ud i seks cirkler til fine portionstærter.

PRØV OGSÅ: Tærte med sommerbær

Sponsoreret indhold