Kage og dessert

Vaniljekranse

8. december 2008 af Redaktion
Bag julens småkager - her er det en dejlig opskrift på vaniljekranse.

Vaniljekranse

(80-100 stk.)

Det skal du bruge:

1 kødhakker med kageplade (stjernehul)
Bagepapir

250 g mel
180 g smør/margarine
125 g sukker
½ æg
125 g finthakkede mandler
1 vaniljestang

Det er ikke kun vaniljekranse der hører sig julen til, også brunkager skal der bages, for at det er rigtig jul. Få opskriften her
PRØV OGSÅ: Bradepandekage

Fremgangsmåde
Bland melet, de finthakkede mandler og kornene fra vaniljestangen.Smuldr fedtstoffet i melblandingen.
Tilsæt æg, sukker og ælt dejen sammen.

Sæt dejen i køleskabet i ca. en time.Tænd ovnen på 200°C.

Kør dejen gennem en kødhakker forsynet med et stjernehul i kagepladen eller tril evt. dejen ud i tynde runde stænger i hånden. Form stængerne til kranse og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Bag vanillekransene på øverste rille i 8 min. i den 200°C varme ovn.

Afkøl vanillekransene på en rist.

PRØV OGSÅ: Gulerodskage

Sponsoreret indhold