Kage og dessert
Blåbærkage med limelåg
30. august 2016 af Anne Skovgaard-Petersen
Bradepandekage bagt med blåbær og toppet med et låg af dej smagt til med vaniljesukker og limeskal.

Ingredienser
125 g smør
1½ dl mælk
1½ dl vaniljeyoghurt
3 æg
125 g sukker
300 g mel
1 spsk. bagepulver
100 g blåbær
2 spsk. mel
Limelåg
75 g smør
80 g mel
75 g sukker
1 spsk. vaniljesukker
1 spsk. revet, usprøjtet limeskal
Tilbehør
Friske blåbær
Vaniljeis
Fremgangsmåde
Smelt smørret og tilsæt mælk og yoghurt. Pisk æg og sukker skummende og rør derpå smørblandingen i. Bland mel og bagepulver og vend det i dejen. Bland bærrene med 2 spsk. mel og rør dem i dejen.
Limelåg: Smelt smørret og rør mel, sukker, vaniljesukker og limeskal i. Hæld dejen i en bradepande på 25 x 35 cm beklædt med bagepapir. Drys limeblandingen over. Bag kagen på midterste rille ved 175° i 35-40 min. Lad den køle af og skær den i firkanter. Servér kagen med friske blåbær og vaniljeis til.
