Chokoladekager med mascarponecreme

8 stk.
Ingredienser
Chokoladekager
75 g blødt smør
150 g sukker
2 æg
200 g mel
50 g mørk chokolade
Skal og saft af 1 usprøjtet lime
Mascarponecreme
1 pasteuriseret æggeblomme
20 g flormelis
½ stang vanilje
125 g mascarpone
1 dl piskefløde
1 spsk. kandiserede violer
Tilbehør
Friske bær

Fremgangsmåde
Pisk smør og sukker sammen, til det smuldrer. Rør æggene i skiftevis med melet.
Smelt chokoladen og vend den i sammen med revet limeskal og limesaft.
Hæld dejen i 8 små, smurte tærteforme og bag dem i ovnen ved 200° i 15 min. Lad dem afkøle på en rist.
Pisk æggeblomme, flormelis og kornene fra vaniljestangen til en lys og luftig masse. Rør mascarponen i.
Pisk fløden til skum og vend den i mascarponecremen. Kom cremen i en sprøjtepose og dekorér de kolde tærter med creme. Drys med violer og servér kagerne med friske bær.
Flere fristende chokoladekager:
Fristende chokoladekager
