Kage og dessert

Frugt på glas

13. oktober 2015 af Lars Juul
Syltede frugter smager skønt - og intet overgår det hjemmesyltede. Prøv bare disse syltede blommer med citron, den lækre abrikosmarmelade med gulerødder eller den friske stikkelsbærkompot med nelliker og kanel.

Ingredienser

SYLTEDE BLOMMER
1 kg blommer, udstenede
½ usprøjtet citron i skiver
1½ dl vand
750 g sukker
1½ dl rom
1 vaniljestang

Fremgangsmåde

Kom citronskiverne i en gryde sammen med vand, sukker, rom, vaniljekorn og -stænger. Lad det småkoge i ca. 15 min.
Hæld den kogende lage over blommerne og stil dem i køleskab. Rør løbende i blommerne, mens de trækker i 3 dage. Hæld dem derefter på glas.
Skal blommerne holde i længere tid, skylles glassene i atamon før påfyldning, og 1 lille spsk. atamon tilsættes sukkerlagen, efter at den er taget af varmen.

PRØV OGSÅ: Lars Juuls Rødgrød med fløde

Ingredienser

ABRIKOSMARMELADE
250 g tørrede abrikoser
500 g gulerødder
1 l vand
300 g sukker
2 vaniljestænger
Saft af 1 appelsin

Fremgangsmåde

Skær abrikoserne i små tern og riv gulerødderne. Kom begge dele i en gryde sammen med vand og sukker og bring det hele i kog. Lad det simre i 15-20 min.
Tilsæt vaniljekorn og de tomme hylstre samt appelsinsaft. Lad det småsimre i endnu 10 min.
Hæld marmeladen på skoldede glas.

PRØV OGSÅ: 8 forfriskende smoothies

Ingredienser

STIKKELSBÆRKOMPOT
1 kg stikkelsbær, nippede
500 g sukker
4-6 nelliker
1 kanelstang
2 dl vand

Fremgangsmåde

Hæld sukkeret over stikkelsbærrene. Tilsæt krydderierne. Vend det hele let rundt og tilsæt derpå vandet. Sæt det på køl i 2-3 timer.
Opvarm langsomt stikkelsbærblandingen og lad den småsimre i 6-8 min., uden at bærrene koger ud. Hæld kompotten på skoldede glas.
Kompotten er særdeles velegnet til pandekager.

Sponsoreret indhold