Gulerod-banan-kage

(24 personer)
Det skal du bruge:
4 æg (L)
2 æggehvider
200 g sukker
350 g hvedemel
350 g grahamsmel
4 tsk. vaniljesukker
4 tsk. bagepulver
1 dl flydende margarine
700 g gulerødder
300 g bananmos
Bag også:
Chokoladekage med mascarponecreme
Bradepandekage
TIP
- Kagen er fryseegnet.
- Det anbefales, at de fleste af kagerne serveres den dag, de er bagt eller dagen derpå.
Kagerne tørrer hurtigere ud, når fedtindholdet er reduceret.
Sådan gør du:
1. Pisk æg, æggehvider og sukker til en luftig masse.
2. Rør hvedemel, grahamsmel, vaniljesukker og bagepulver i massen skiftevis med den flydende margarine.
3. Skræl gulerødderne og riv dem groft.
4. Vend bananmos og revet gulerod i dejen og rør, til den er ensartet.
5. Kom dejen i en bradepande (35 × 40 cm) med bagepapir.
6. Bag gulerod-banan-kagen ved 175° varmluft i ca. 40 min.
7. Lad kagen afkøle på en bagerist inden servering.
Energi pr. person:
70 g kage = 150 kcal/630 kJ
Protein: 11 % (4 g)
Fedt: 24 % (4 g)
Kulhydrat: 61 % (23 g)
Tilsat sukker: 0 % (0 g)
Kostfibre: 4 % (3 g)
Dommerkommentar:
En dejlig, sund og "svampet" kage, som med garanti vil skabe glæde i klassen. Vælger du at bage denne kage, kan børnene få et større stykke, idet der er sparet på energien fra sukker. I stedet er der tilsat gode kostfibre og sundere fedt fra grahamsmel, banan, gulerod og flydende margarine. En dejlig lækkerbisken.
Bearbejdning af opskrifter: Lise Brinkman Madsen, professionsbachelor i ernæring og sundhed.