Julestjerne med abrikosfyld

Ingredienser
Dej
75 g smør
375-400 g mel
25 g gær
2 dl mælk
2 æg
Fyld
120 g tørrede abrikoser
1½ dl æblemost
90 g smør
70 g brun farin
1 spsk. mel
100 g marcipan
1 spsk. abrikosmarmelade
1 spsk. vand
(Se fremgangsmåde under banneret...)
Fremgangsmåde
Begynd dagen før bagningen med at hakke abrikoserne groft. Læg dem i blød i æblemosten natten over.
Hak den følgende dag smørret ud i melet og rør gæren ud i mælken. Pisk ægget i mælken og rør mælkeblandingen i melblandingen. Ælt dejen sammen og stil den til hævning i 1 time.
Hæld mosten fra abrikoserne og rør smørret til fyldet luftigt med farinen. Bland abrikoser og mel med smørblandingen. Riv marcipanen og rør den i.
Del dejen i 8 stykker og rul hver del ud til en cirkel på 23 cm. Læg cirklerne oven på hinanden på en plade med bagepapir, idet der lægges abrikosfyld imellem alle lagene.
Tryk kagen let sammen i kanten. Stil et glas (5 cm i diameter) i centrum af cirklen. Skær dejen i kvarter fra ydersiden af glasset, så midten forbliver hel. Skær hver fjerdedel i to dele, så der nu er otte lige store stykker. Halvér kagen endnu en gang, så cirklen er skåret i 16 lige store stykker.
Fjern glasset, sno stykkerne to gange parvis i hver sin retning og lad kagen efterhæve i 45 min. Rør marmeladen med vand, pensl stjernen med blandingen og bag den ved 180° i 35 min.