
10-15 stk.
Mørdej til medaljer
250 g smør
100 g flormelis
Korn af 1 stang vanilje
1 æggeblomme
350 g mel
Konditorcreme
(koges dagen før)
65 g maizenamel
Korn af 1 stang vanilje
250 g æggeblommer
½ l sødmælk
120 g sukker
Fremgangsmåde
Mørdej: Arbejd smørret blødt med hånden og tilsæt flormelis, vaniljekorn og æggeblomme.
Tilsæt melet og arbejd ingredienserne sammen til en ensartet linsedej.
Lad dejen afkøle, til den har en temperatur, hvor den kan rulles ud.
Rul dejen ud til en ensartet, 3 mm tyk plade. Stik 20-30 bunde ud med en udstikker (5-6 cm i diameter).
Bag medaljebundene ved 195° i ca. 10 min., til de er lysebrune. Lad dem køle af. Glasér halvdelen med chokoladeglasur, der tilberedes således: Lun ½ dl vand med ½ dl mørkt kakaopulver ved middel varme. Tag gryden af varmen og tilsæt 2 dl flormelis. Rør det til en glat konsistens. Supplér evt. med mere vand eller flormelis.
Konditorcreme: Pisk maizenamel, korn fra vaniljestangen og æggeblommerne sammen i en skål. Lad mælk og sukker langsomt koge op. Tag blandingen af varmen, når den koger. Hæld en smule af mælken over i æggeblandingen, imens du pisker – fortsæt, til al mælken er anvendt. Hæld cremen tilbage i gryden og lad cremen legere ved jævn varme, til den tykner. Cremen skal opnå en temperatur på 75°.
Hæld cremen i en skål og lad den afkøle i køleskab til dagen efter. Læg gerne køkkenfilm ned over cremen, så den ikke danner skorpe/skind.
Medaljer: Pisk cremen godt igennem og fordel den på bundene uden glasur. Sæt de glaserede låg på og tryk, så de sidder lige på cremen. Dekorér med en lille roset af flødeskum – en prik af fx ribsgelé og evt. lidt chokoladepynt.