Kage og dessert

Pærefromage

21. oktober 2010 af Lone Viggers
Lækker pærefromage med knas

For at kunne vise dig dette indhold, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

4 modne pærer
3 spsk. vand
1 spsk. sukker
1 vaniljestang
6 blade husblas
2½ dl fromage frais 0,5 %
2½ dl fløde 9 %
10 makroner

Sådan gør du:
1. Skræl pærerne, fjern kernehusene og skær pærerne i grove stykker. Kog dem møre i vand tilsat sukker og kornene fra vaniljestangen. Pres pærerne gennem en sigte med en ske og lad mosen køle af.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

2. Udblød husblassen i rigeligt, koldt vand. Rør fromage frais sammen med fløde og pæremos. Klem det meste af vandet ud af husblassen og smelt den i en lille gryde over svag varme. Tilsæt pæreblandingen og rør godt rundt.

3. Fordel pærefromagen i 4 glas eller hæld det hele i en stor skål. Stil den på køl i mindst 2 timer.

Servér pærefromagen kold og pynt med knuste makroner.

Frugt pr. person
100 g

Energi pr. person
1000 kJ (240 kcal)
Protein: 16 % (9 g)
Kulhydrat: 62 % (37 g)
Fedt: 22 % (6 g)

Hvis du vil tabe dig, kan du spise
½ portion som mellemmåltid.

Flere desserter

Sponsoreret indhold