Kage og dessert

Vaniljeparfait

28. juni 2016 af Lone Landmand
Meget nem hjemmelavet is med rørsukker, honning og vaniljekorn. Isen bliver blød og lækker selv uden brug af ismaskine.

Dessert til 4-6 personer

Ingredienser

6 æggeblommer
1 spsk. honning
100 g rørsukker
Kornene af 1 vaniljestang
½ l piskefløde

Pynt
Mynte, chokolade eller friske bær

PRØV OGSÅ: Jordbæris med balsamico

Fremgangsmåde

Pisk æggeblommerne lyse og skummende sammen med honning, rørsukker og vaniljekorn. Pisk fløden til flødeskum i en anden skål.
Vend de to blandinger sammen og hæld ismassen i en fryseegnet beholder med tætsluttende låg. Læg beholderen i fryseren og lad den blive der i mindst ½ døgn.
Tag parfait-isen ud af fryseren og lad den stå i køleskabet i ca. ½ time inden servering. Så er det nemmere at kugle den op.
Anret isen med mynte og evt. fintrevet chokolade eller friske bær.

Slut måltidet af med en lækker isdessert:

Slut måltidet af med en lækker isdessert

Sponsoreret indhold