Tirsdag d. 20. marts 2012 - af Opskrift: Kim Gravenhorst Foto: Jacob Ljørring
Indbagt lam med myntesauce.
Indbagt lam med sauce af mynte

Det skal du bruge :
Fars:
400 g hakket lammekød
2 finthakkede skalotteløg
1 finthakket fed hvidløg
1 spsk. hakket mynte
2 spsk. hakkede, soltørrede tomater
1 æg
2 spsk. rasp
Salt og peber
1 rulle butterdej
1 æg
Myntesauce :
1 usprøjtet lime
2 dl yoghurt
2 spsk. sød chilisauce
2 spsk. hakket mynte
Salt og peber
Sådan gør du:
Indbagt lam:
Rør en fast fars af lammekødet og de øvrige ingredienser. Pak farsen ind i butterdej til tre lange ruller, der lukkes med sammenpisket
æg. Pensl rullerne med sammenpisket æg og bag dem i ovnen i 15-20 min. ved 190°.
Myntesauce:
Riv skallen af limen og pres saften af frugten. Rør yoghurten med limeskal, chilisauce og mynte og smag den til med limesaft, salt og peber.
Servering:
Skær rullerne ud i mindre stykker og servér dem med myntesaucen og evt. lidt salat.
TIP:
Inden rullerne bages, kan de dekoreres på forskellig vis. Her er de dekoreret med hhv. små klip med en saks, sorte sesamfrø og flagesalt.