Lammedeller

Skønne lammedeller, rødbede-tzatziki og hummus.

Foto: Martin Tanggaard

4 personer

Det skal du bruge:
Fars: 400 g hakket lammekød, ½ tsk. salt, 1 lille, finthakket løg, 3 spsk. havreklid, ½ dl mælk, 1 æg, ½ dl friske mynteblade, 2 hakkede fed hvidløg, 100 g fetaost, 1 tsk. oregano, 1 tsk. peber. Olie til stegning.

Rødbede-tzatziki: 300 g rødbeder, 1½ dl græsk yoghurt 2 %, salt, cayennepeber.

Hummus: 1 dåse kogte kikærter (afdryppede og skyllede), saften fra ½ lime, 2 spsk. vand, ca. ½ dl olie, spidskommen, cayennepeber og salt.

Tilbehør: Ovnstegte kartoffelbåde.

Lav også prinsesseburger

Sådan gør du:
Fars: Rør det hakkede kød med salt. Rør herefter alle de øvrige ingredienser i. Form farsen til frikadeller med en spiseske. Steg dem i olien i 5-7 min. på hver side, til de er gennemstegte.

Rødbede-tzatziki: Skræl rødbederne og riv dem fint. Vend dem med yoghurten og smag til med salt og cayennepeber.

Hummus: Kør kikærterne i en blender sammen med limesaft og vand til en grofthakket masse. Tilsæt olien lidt efter lidt, mens der stadig køres, til der er opnået en ensartet puré. Smag til med krydderierne.