Fredag d. 20. januar 2012 - af Pia Friis Andreassen
Lammekotelet
Skøn lammekotelet og rodfrugter med oliventapenade.

4-6 dobbelte lammekoteletter, 2 spsk. olie, salt, peber.
Det skal du bruge:
Rodfrugter: 1-1½ kg blandede rodfrugter (fx gulerod, pastinak, rodselleri), 2-3 spsk. olie, groft salt, 3-4 spsk. oliventapenade (købes i større supermarkeder).
Salat: 400 g rosenkål, 1 dl rosiner, ½ dl blåbærsirup eller alm. sirup, ¼ tsk. salt, 2-3 spsk. ristede pinjekerner.
Lav også lækker vinterminestrone
Sådan gør du:
Rodfrugter: Skræl rodfrugterne og skær dem i grove stykker. Vend dem med olie på en plade med bagepapir og steg dem møre i en 210° varm ovn (ca. 30 min.). Krydr med salt mod slutningen. Tag dem ud af ovnen og vend dem med oliventapenade.
Lav også pasta med svampesauce
Salat: Fjern de yderste blade og den tørre rodende på rosenkålen. Snit kålen fint og bland den med rosiner, blåbærsirup og salt. Lad det gerne trække i ½ time. Vend pinjekerner i lige inden servering. Koteletter: Dup koteletterne tørre. Brun dem i olien i ca. 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber. Steg dem færdige over middelstærk varme i ca. 2 min. på hver side.