Burger med bøf og hjemmelavet ketchup

Super burger til hele familien.

Foto: Anton G. Skov

Det skal du bruge:
Ketchup:
2 æbler
2 stilke bladselleri
1 stort løg
2 tsk. raps- eller olivenolie
500 g modne tomater (eller 1 dåse flåede)
1 rød chili
2 fed hvidløg
1 spsk. finthakket ingefær
1 stor eller 2 små dåser tomatkoncentrat (140 g)
Ca. 4 spsk. vin- eller æbleeddike
100 g brun farin
1 tsk. salt
¼ tsk. peber

Burger
400 g hakket oksekød (højst 10 g fedt pr. 100 g)
½ agurk
1 løg
1-2 tomater
1 salathoved
2 tsk. raps- eller olivenolie
Salt og peber
4 grove burgerboller
Sennep

Prøv også en Mexicansk burger.

ENERGI PR. PERSON

  • 1900 kJ (480 kcal)
  • Protein: 27 % (30 g)
  • Kulhydrat: 44 % (49 g)
  • Fedt: 29 % (15 g)
  • Grøntsager pr. person 200 g.
  • Hvis du vil tabe dig, kan du spise 1 burger til frokost eller aftensmad.

Sådan gør du
1. Ketchup: Skræl æblerne og fjern kernehusene.

2. Skær æbler, selleristilke og løg i store tern. Svits dem i olien i en gryde i 5 min. under omrøring.

3. Skær tomaterne i grove stykker og bland dem med de øvrige grøntsager.

4. Fjern kernerne fra chilien og skær den i mindre stykker. Pil og hak hvidløgsfeddene.

5. Bland chili, hvidløg, ingefær og tomatkoncentrat med grøntsagerne og kog det hele godt sammen under omrøring. Skru ned for varmen og lad det simre under låg i 40 min. Rør af og til. Blend grøntsagsblandingen til en fin puré. Lad pureen koge op sammen med eddike og farin. Smag til med salt og peber.

6. Passér evt. pureen gennem en sigte. Rør rundt med en øse, så går det let.

7. Kom ketchuppen på skoldede fl asker og opbevar dem i køleskabet.

1. Burger: Skær agurk, løg og tomater i skiver. Snit salaten.

2. Form kødet til 4 flade bøffer og steg dem på en pande i olien i ca. 5 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

3. Flæk bollerne og lun dem i ovnen.

4. Smør sennep og ketchup på bollerne og læg bøf og grøntsager sammen i lag med ekstra ketchup.

Prøv burritos med kylling.