Fredag d. 17. februar 2012 - af Pia Friis Andreassen
Djævleburger
Spicy burger

Det skal du bruge:
4. stk.
Ca. 1 dl aioli
4 store burgerboller
½ salathoved i hele blade (fx
ærtesalat eller lollo rossa)
1 rødløg i ringe
1 håndfuld korianderblade
Bøffer:
600-800 g hakket oksekød
1 spsk. rapsolie + 1 spsk.
smør
Salt og peber
4 skiver cheddarost
Stærk chilisauce:
140 g tomatkoncentrat
2 finthakkede fed hvidløg
Ca. ½ dl rapsolie
2 spsk. tørrede chiliflager
1 tsk. spidskommen
1 tsk. stødt koriander
Salt
Sådan gør du :
Stærk chilisauce:
Rør alle ingredienser sammen og smag til med salt.
Bøffer:
Form kødet til fire flade bøffer og hak dem godt på begge sider. Steg dem i fedtstoffet ved god varme i 6-8 min. på hver side. Krydr med salt og peber. Når bøfferne vendes, lægges osten på.
Burger:
Tilbered aiolien.
Lun bollerne i et par minutter i en 200° varm ovn. Skær dem igennem og smør dem med lidt aioli.
Fyld salatblade, løgringe, bøf, stærk chilisauce og korianderblade i.
Steg bøfferne i ovnen !
Skal du stege mange bøffer af oksekød a ca. 200 g, kan det være en fordel at stege dem i ovnen. Læg dem på en plade med bagepapir og
steg dem i ca. 10 min. i en 200° varm ovn.
Herefter skal de blot brunes i olie på en hed pande i ca. 10 sek. på hver side.