Fyldt kalvetournedos i baconsvøb

Smagfuld ret i efterårets farver.

Foto: Martin Tangaard

4 personer

Det skal du bruge:
4 kalvetournedoser a 150 g
4 skiver bacon,
Tandstikkere eller kødnåle
1 spsk. olie
½ spsk. smør
salt og peber

Fyld
90 g hakket skinkekød
½ æg
½ tsk. timian
½ dl piskefløde
2 spsk. rasp, salt og peber

Skysauce
2 dl oksebouillon
1 dl rødvin
Dijonsennep efter smag
salt

Tilbehør
1 aubergine
1 rødløg
1 grøn squash
2-3 spsk. olie, timian
salt og peber
1 stor håndfuld
cherrytomater
stegte kartofler

Sådan gør du:
Opvarm ovnen til 180°. Bland fyldet til kødet. Skær en vandret lomme midt i bøfferne og fordel fyldet heri. Vikl bacon omkring og fastgør det med tandstikkere. Brun hurtigt bøfferne på alle sider i fedtstoffet og læg dem i et lille, ovnfast fad. Krydr med salt og peber og steg bøfferne færdige midt i den varme ovn (ca. 18 min.).

Skysauce: Kog panden af med bouillon. Lad den koge en anelse ind og spæd med rødvin. Lad det småkoge i endnu 5 min. og smag til med sennep og salt.

Tilbehør: Skær aubergine, rødløg og squash i grove stykker. Steg det hele i olie under omrøring, til det er mørt. Krydr med timian, salt og peber. Vend halve tomater i og varm blandingen op et kort øjeblik. Servér retten med stegte kartofler.