Onsdag d. 10. april 2013 - af Jamie Oliver / Foto: David Loftus
Jamie Olivers opskrift på lynbøf med tomatsalsa
Hvis du er sulten og skal have mad i en fart, men ikke vil gå på kompromis med smagen, så prøv Jamie Olivers opskrift her.

I denne ret får du masser af smag fra salvien og parmaskinken, som er smeltet sammen med oksekødet, og alt afrundes af tomaterne. Bøfferne serverer du røde, rosa eller gennemstegte alt efter smag.
Er det en sommeraften, kan Jamie Olivers opskrift her, også bruges til grill.
Jamie Olivers opskrift: Ingredienser
Retten er til 4 personer.
- 4 bøffer
- Salt og peber
- 16 salvieblade
- 12 skiver parmaskinke
- 80 g hjemmelavet tomatsalsa
- Ekstra jomfruolivenolie
Serveres med Tomatsalsa
- Krydderurter efter eget valg
- Ekstra jomfruolivenolie
- Citronsaft
PRØV OGSÅ: Jamie Olivers opskrift på chili con carne med kalkun
Følg Jamie Olivers opskrift
Bøffer fase 1:
Krydr bøfferne med salt og peber. Læg 4 blade salvie på hver bøf og dæk dem med 3 skiver parmaskinke. Slå bøfferne med en kødhammer, så skinken sidder fast. Dryp olie over. Lav dernæst tomatsalsaen.
Tomatsalsa:
Bland alle ingredienserne i en skål og smag til med salt og peber.
Bøffer fase 2:
Opvarm en pande, til den er rygende varm. Steg bøfferne, til de er stegt, som du bedst kan lide dem. Lad dem hvile i 5 min.
Servér dem med tomatsalsa og krydderurter efter eget valg. Dryp evt. med olivenolie og citronsaft og krydr med salt og kværnet peber.
Slut måltidet af med en lækker isdessert:
Slut måltidet af med en lækker isdessert
























Sorbetis
Lav hjemmelavet sorbetis af dine yndlingsbær - det er super nemt. Se opskriften her




Islagkage
Lækker islagkage med kanel, flødeskum og pyntet med kandiserede violer - se opskriften her