Kalveculotte

Serveret med grøv remouladesalat

Foto: Martin Tanggaard

Det skal du bruge:
1,2 kg kalveculotte
1 spsk. olie
1 spsk. smør
Salt og peber

Grov remouladesalat:
200 g gulerødder i små tern
250 g blomkål i små buketter
Salt og peber
3 fintsnittede forårsløg
4 spsk. hakkede kapers
1½ dl syrnet fløde 9 %
½ dl mayonnaise
2 tsk. rygeost 1 %
2 tsk. mild karry
Citronsaft

Gode retter til en pinsefrokost her.

Sådan gør du
Fjern evt. sener og hinder og overfl ødigt fedt fra kødet, så der er 2 mm spæklag tilbage. Rids spæklagetog brun hurtigt kødet i fedtstoffet på alle sider ved god varme. Læg det i en bradepande og sæt det midt i en 150° varm ovn. Lad stegen stå, til den har en centrumtemperatur på 60° (ca. 1 time). Stegen vil da være rosastegt. Lad den hvile utildækket i 15-20 min., inden den skæres for. Servér den lun eller kold efter ønske.

Grov remouladesalat: Blanchér gulerødder og blomkål i letsaltet vand i 2 min. Lad dem dryppe af i et dørslag. Bland dem med forårsløg og kapers. Rør syrnet fl øde, mayonnaise, rygeost og karry sammen. Smag til med lidt citronsaft, salt og peber, og vend dressingen med grøntsagerne.

Lav også kalvekød med ærtecreme.