Fredag d. 15. juni 2012 - af Pia Friis Andreassen
Kalveculotte på grill og tomater
Lækker mad fra grillen

Det skal du bruge:
Ca. 700 g kalveculotte
2 fed hvidløg
Lidt olie
Salt og friskkværnet peber
2 x 250 g pasta di Maria tagliolini
2-3 spsk. fintrevet citronskal (økologisk)
Tilbehør:
500 g cherrytomater på stilk, lidt olie, salt
Sauce:
¼ l piskefløde, 3 spsk. blue cheese, citronsaft, salt og peber
Sådan gør du:
Afpuds stegen, så der er ca. 2 mm spæklag tilbage. Rids spæklaget. Gnid det med halve fed hvidløg og pensl med lidt olie. Krydr med salt og peber. Brun stegen hurtigt på grillen over direkte varme. Steg den derefter ved indirekte varme i ca. 35 min. Centrumtemperaturen skal vise 62° for rosastegt. Lad stegen hvile i 15 min., inden den skæres for.
Kog pastaen efter anvisningen på emballagen. Vend den med lidt olie og citronskal.
Tilbehør:
Dryp lidt olie over tomaterne og læg dem på grillen, mens kødet hviler. Drys dem med salt.
Sauce:
Varm fløde og blue cheese op under omrøring i en tykbundet gryde. Lad det småsnurre i 5 min. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Tilberedningstid:
Ca. 1 time, heraf arbejdstid ca. 20 min.
Frem med grillen: