Tirsdag d. 22. april 2014 - af Lone Landmand / Foto: Søren Kvist
Madtærte på engelsk
Lone Landmand har her bagt en madtærte med inspiration fra det engelske køkken. Tærten er bagt med låg, og den er mørk i smagen og mere fyldig end de tærter, vi normalt kender. Denne udgave er dog også fyldt med dejlige grønsager som løg, gulerødder og pastinakker.
Galleri: 7 lækre opskrifter på brød














Relaterede artikler
Lone Landmands madtærte på engelsk

Lone Landmand deler hver
uge ud af sine lækre opskrifter
fra Lones Landkøkken i
Ude og Hjemme.
[email protected]
Hver uge får du lækre opskrifter fra Lone Landmand i Ude og Hjemme.
Aftensmad til 4 personer
eller frokost til 6 personer
Ingredienser
Dej
550 g mel
1½ tsk. fint salt
2 æg + 1 æggeblomme
til pensling
200 g smeltet smør
2 dl vand
Fyld
400 g hakket oksekød
Olie og smør til stegning
2 store løg
2 store gulerødder
2 pastinakker
3 store kartofler
1 spsk. frisk timian
2 laurbærblade
2 fed hvidløg
1 knsp. cayennepeber
1 tsk. fint salt
¼ tsk. friskkværnet peber
2 spsk. engelsk sauce
1 l vand
Maizena udrørt i lidt koldt vand
PRØV OGSÅ: Lone Landmands grønsagsmoussaka
Fremgangsmåde
Dej: Hæld mel og salt i en stor skål og form et lille hul i midten. Slå æggene ud i fordybningen og bland dem lidt med melet. Tilsæt det smeltede smør og bland det ind i massen, tilsæt vand og ælt dejen let, til den bliver ensartet. Tilsæt lidt mere mel, hvis dejen er for fugtig. Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg den i køleskabet i en times tid.
Fyld: Sæt en lille stegegryde eller en stor, dyb pande på blusset og varm den godt op. Brun kødet grundigt heri i halvt smør og halvt olie. Tilsæt løg i tern og steg videre, til løgene begynder at blive brune. Skræl gulerødder, pastinakker og kartofler, skær dem i små tern og hæld dem i gryden. Tilsæt timian, laurbærblade, finthakkede hvidløgsfed, cayennepeber, salt, friskkværnet peber, engelsk sauce og vand. Lad grydens indhold simre i 10-15 min., til kartoflerne er ved at være møre. Bland lidt maizena op med koldt vand og jævn saucen med blandingen - den skal være forholdsvis fast. Smag til med salt og peber.
Tærte: Del dejen i to dele - den ene en lille smule større end den anden. Rul den største del ud, så den passer ned i et stort, smurt tærtefad. Rul dejen op på kagerullen og rul den derpå ud over fadet, tilpas den ned i bunden og lav et tilsvarende låg af den mindste portion dej. Hæld fyldet i tærten og rul låget på. Pres kanterne godt sammen, så de slutter tæt, og skær
4 små huller i midten af tærten, så dampen kan komme ud. Dermed undgår du, at overfladen flækker. Pensl med pisket æggeblomme og bag tærten i en forvarmet ovn i 35-40 min. ved 190° (ikke varmluft). Nyd den lækre ret med salat til. Velbekomme.