Mandag d. 6. maj 2013 - af Pia Friis Andreassen
Mini-farsbrød
Farsbrød med en frisk salat af abrikoser

4 personer
Det skal du bruge:
Farsbrød:
500 g hakket oksekød, 8-12 %
1 æg str. m/l
1 glas pastasauce, ca. 400 g
20 g havregryn
2 tsk. oregano
¾ tsk. salt
200 g revet ost
Salat:
500 g nippede grønne bønner
Salt og peber
1 spsk. hvidvinseddike, 3 spsk. olie
500 g abrikoser i både
1 løg (rødløg) i tynde skiver
Sådan gør du:
Farsbrød:
Bland hakket kød med æg, halvdelen af pastasaucen, havregryn, oregano, salt og godt halvdelen af osten. Ælt det grundigt sammen og form farsen til 4 lige store, aflange farsbrød, som lægges i et ovnfast fad beklædt med bagepapir. Fordel resten af pastasaucen oven på farsbrødene og derpå resten af osten. Sæt fadet midt i en 230° varm ovn i ca. 18 min., til kødet er netop gennemstegt.
Salat:
Kom bønnerne i kogende, saltet vand i 3-4 min. Lad dem dryppe af og spul dem med koldt vand. Rør eddike og olie sammen og smag til med salt og peber. Vend dressingen med bønner, abrikoser og løg.
Tilberedningstid:
Ca. 30 min., heraf arbejdstid ca. 25 min.