Onsdag d. 24. november 2010 - af Diætist Lisa Bolting
Oksefarspinde
Lækre krydrede oksefarspinde.

4 portioner
Det skal du bruge:
500 g hakket oksekød,
5-10 % fedt
1½ tsk. salt
1 løg
1 tsk. tørret oregano
½ tsk. paprika
¼ tsk. tørret chili
¼ tsk. peber
10 stk. bambus-grillspid
Prøv også lækker kalkun
Sådan gør du:
Rør det hakkede oksekød sejt med salt. Tilsæt derpå det finthakkede løg og krydderierne og rør det godt sammen. Del farsen i 10 portioner. Form hver kødportion til en sammenpresset, aflang pølse. Stik et grillspid i hver pølse og tryk kødet godt sammen om spiddet.
Steg spiddene på en varm grill i 7-10 min. Vend dem flere gange under stegningen. Spiddene kan også steges under ovnens grill eller på en grillpande. Servér evt. spiddene med salat og pitabrød og med raita eller tzatziki til.
Energi pr. portion
202 kcal / 844 kJ
Fedt: 10 g
Kulhydrat: 2 g
Protein: 27 g
Kostfi bre: 1 g
Prøv lækre majskolber
TIP
Alle slags krydderier kan anvendes i farsen, så vælg efter din egen smag! Det er en fordel at lægge spiddene i vand i ca. 30 min., før de skal bruges - så brænder de ikke under stegningen.