Fredag d. 5. oktober 2012 - af Pia Friis Andreassen
Oksekødsgryde med tomater og oliven
En fyldig gryderet til middag

4 personer
Det skal du bruge:
1,2 kg grydesteg af oksetykkam
2 løg
1 pebermix (3 stk.)
2 + 2 spsk. olie
2 dåser flåede tomater
1 tsk. rosmarin
1 glas sorte oliven (afdryppede, ca. 160 g)
Salt og peber
Tilbehør:
4 dl ris, gerne fuldkorn
3 pitabrød
Revet ost
Prøv også: Kalkungryde
Sådan gør du:
Fjern snoren på stegen og afpuds den for fedt. Skær kødet i tern. Pil løgene og skær dem i tern. Flæk peberfrugterne, rens dem og skær dem i tern. Opvarm 2 spsk. olie. Brun kødet heri ad 2 omgange. Tag det op af gryden. Kassér olien. Sautér løgene i
2 spsk. olie, til de er gennemsigtige.
Tilsæt peberfrugterne og sautér i yderligere 2-3 min. Kom kød, tomater, rosmarin og oliven i gryden. Mos de hele tomater ud og bring gryden i kog. Lad det simre under
låg i ca. 50 min., eller til kødet er mørt.
Kog risene efter anvisningen på emballagen. Servér retten med ris og pitabrød samt et drys revet ost.
Tilberedningstid:
Ca. 1 time og 15 min., heraf arbejdstid ca. 25 min.
Prøv også: Kalvefrikassé