Oksekødssuppe

Servér med brød og revet parmesanost

Foto: Martin Tanggaard

Det skal du bruge:
400 g hakket oksekød
1 stort, finthakket løg
2 spsk. olie
2 hakkede fed hvidløg
500 ml purerede tomater
¾ l oksebouillon
2 dl suppehorn
2 gulerødder
1 porre
2 tsk. oregano
Salt + peber
1 dåse majskerner (afdryppede)

Tilbehør:
Brød
Revet parmesanost


Sådan gør du:

Sautér løget i olien, til det er klart. Øg varmen, tilsæt kødet og steg det, til det skifter farve. Findel det evt. med en gaffel. Tilsæt hvidløg, purerede tomater og bouillon og bring det hele i kog. Lad det småkoge i 5 min. Tilsæt så suppehorn og bring suppen i kog igen. Tilsæt skiveskårne gulerødder og porren skåret i tynde ringe samt oregano. Lad det hele småkoge i ca. 5 min., eller til suppehornene er møre. Smag til med salt og peber, tilsæt majs og lad suppen trække i 1 min. inden servering.