Fredag d. 2. november 2012 - af Pia Friis Andreassen
Pebersteak med rødvinssauce
Lækker bøf til weekenden

4 personer
Det skal du bruge:
600 g pebersteaks
2 spsk. olie, salt
Tilbehør:
4 rødløg
2 spsk. olie
1 tsk. timian
Salt og peber
1 kg kartofler
300 g ærter (frost)
Sauce:
1½ dl rødvin
1 dl oksebouillon
2½ dl piskefløde
Salt og peber
Prøv også: Entrecote med bearnaisedressing
Sådan gør du:
Tilbehør:
Pil løgene og skær dem i kvarter. Vend dem med olie og timian på en plade med bagepapir og steg dem i en 225° varm ovn i ca. 15 min. Vend dem undervejs og krydr med salt mod slutningen.
Skræl kartoflerne og kog dem møre i vand tilsat salt.
Tilbered ærterne efter anvisningen på emballagen.
Sauce:
Kog vinen ned til en tredjedel. Tilsæt bouillon og kog det igen ned til en tredjedel. Hæld fløde på og lad saucen simre i 5 min. Smag til med salt og peber. Vend saucen med de stegte løg lige inden servering.
Steaks:
Dup steakene tørre. Brun dem i olie ved god varme. Krydr med lidt salt. Steg dem færdige over middelstærk varme i 2-3 min. på hver side.
Tilberedningstid:
Ca. 45 min., heraf arbejdstid ca. 35 min.
Prøv også: Oksefilet med svampesauce