Pebersteak stroganoff

Lækker pebersteak stroganoff med champignoner.

Foto: Martin Tanggaard

4 personer

Det skal du bruge:
Ca. 600 g pebersteaks
500 g champignoner
Ca. 3 spsk. olie
Salt og peber
2 store hakkede løg
1 spsk. paprika
3½ dl oksebouillon
70 g tomatkoncentrat
¼ l madlavningsfløde 8 %

Tilbehør:
100 g rucola
Ca. 300 g spaghetti (gerne fuldkornstypen)

Lav også: Rejer i wok

Sådan gør du:
Tilbehør: Kog spaghettien efter anvisningen på emballagen.

Stroganoff: Skær steakene i strimler på tværs af kødfibrene. Rens svampene og skær dem i skiver. Opvarm en sauterpande, til den er godt varm. Brun hurtigt kødet i olien under omrøring - evt. ad to omgange. Tag kødet af panden og tilsæt lidt mere olie. Brun champignonerne under omrøring i 2-3 min. Krydr med salt og peber. Tag dem af panden og sautér derpå løgene i 5 min. Øg varmen og tilsæt paprika.

Steg løgene i yderligere 20 sek. Tilsæt så bouillon, tomatkoncentrat og fløde. Lad det småsnurre i 5 min. Tilsæt kød og svampe og lad hele retten småsnurre i endnu 2 min. Smag til med salt og peber. Strø rucola over og servér retten med den nykogte pasta til.

Tilberedningstid: Ca. 35 min., heraf arbejdstid ca. 30 min.