Prinsesseburger

Lav en sjov prinsesseburger til dine døtre eller dine veninder!

Det skal du bruge:

4. stk.

4 store burgerboller
2-4 hele blade af icebergsalat
¼ agurk i skiver
2-4 hele blade af lollo
rossa-salat

Bøffer :

400-600 g hakket oksekød
Salt og peber
1 spsk. rapsolie + 1 spsk.
smør

Prinsessedressing :

50 g mayonnaise
¾ dl cremefraiche 38 %
1 spsk. tomatkoncentrat
1 tsk. paprika
Citronsaft
Salt og peber

Krone og ansigt :

4 store skiver cheddarost
1 mini-Babybel-ost
1 radise
¼-½ rød pebersnack

Prinsessedressing:

Rør mayonnaise, cremefraiche, tomatkoncentrat og paprika sammen. Smag til med citronsaft, salt og peber og sæt dressingen koldt.

Pynt:

Skær cheddarskiverne ud til kroner og skær mini-Babybel-osten ud til øjne som vist på billedet. Skær et par radiseskiver til pupiller og en strimmel pebersnack til mund.

Bøffer:

Form kødet til 4 flade bøffer. Hak dem godt sammen på begge sider og krydr med lidt salt og peber. Steg dem i fedtstoffet ved god varme, til de er gennemstegte (ca. 6 min. på hver side).

Burger:

Lun bollerne et par minutter i en 200° varm ovn.

Skær dem igennem og smør lidt dressing på begge halvdele.

Placér icebergblade, agurkeskiver og bøf på den ene halvdel af bollerne. Læg lollo rossa-salatblade på den øverste halvdel af bøffen, så det stikker ud som "hår" under burgerbollens låg.

Lav prinsesseansigtet som vist på billedet.